Leifs tanker om pressearbejde

Naboklubbernes synlighed, hvad skrives der om orienteringsløb? – med lidt tanker om, hvordan man får hul igennem til bladene

Af Leif Kajberg


Jamen, det er da en underlige tilgang, Leif, hvorfor skal vi læse om, hvad de andre o-klubber har holdt af arrangementer, hvad de har bedrevet, og hvad der er skrevet om dem i dagblade og lokalsprøjter? Skulle vi ikke selv, her i OK73, for alvor se at komme ud af starthullerne, så vi kan blive omtalt og blive mere synlige i lokalområdet, i Gladsaxe? Så vi kan få gaflet nogle nye medlemmer? Er det ærligt talt ikke lidt underligt at beskæftige sig med naboklubber og fokusere på store og profilerede nordsjællandske klubbers succeser i avisspalterne? Ja, de har tydeligvis fået hul igennem til medierne. Men hvad med os selv i OK73, og hør, var det egentlig ikke det, som du selv bl.a. skulle være med til at give et løft? Altså det med at få gang i noget omtale i primært Gladsaxebladet. Der bliver jo lavet rigtig gode ting i vores klubmiljø, som medlemmer bruger meget tid og energi på at forberede og få til at løbe af stablen: Jættemilen, Gladsaxemesterskaberne i orienteringsløb, skoleorientering, you name it. Helt korrekt, rolig nu. Det er jo sådan set også mit ærinde.


Lidt udblik til andre klubber

Jeg fik den idé at det kunne være både interessant og relevant at skue lidt ud over trætoppene og indhegningerne, sådan mod nord og nordvest for at se, hvad andre klubber har gjort, hvad de lykkes med at få omtalt. Dels for at få et indtryk af, hvad de selv skriver, klubfolk, og dels for at se, hvad journalister har brygget sammen om løb, stævner, mesterskaber, resultater og medaljehøst m.m. Og for at få en pejling på, hvordan klubbernes udadvendte initiativer og arrangementer for at få interesserede inviteret indenfor for at afprøve kort & kompas bliver dækket i avismediet. Hvad skrives der om o-disciplinen, hvor det med målrettet at finde vej gennem terræner uden skiltede veje og stier ikke lige ligger til højrebenet. Kort sagt, hvad står der i avisomtalerne? Hvilket indhold har artikler og notitser? Hvor ligger fokus, hvad bliver trukket frem, er nyheder det altafgørende, eller bliver der plads til mere? Det kunne jo være med til at inspirere os o-løbere, der har hjemsted ved Bagsværd Sø, når vi lægger an til at komme ud over rampen og slå lidt på tromme for os selv.


Fremsøgning af avisstof om fire o-klubber

Så hvad er det egentlig jeg har haft gang i her, når jeg indstillede læseretningen N-NV og justerede kompasset i min søgning efter noget viden om de andre klubbers synlighed og gennemslag i medierne? Helt lavpraktisk, så omfatter mit mediemæssige udblik o-klubberne Ballerup, Farum, FIF Hillerød og Skærmen. Jeg lokaliserede ved hjælp af bibliotekets Infomedia-base – et frit tilgængeligt digitalt avisarkiv for hele Danmark – avisstof om fire o-klubber. Helt konkret jeg søgte jeg på klubnavne og orienteringsløb. Jeg ”høstede” derved i alt 26 avisomtaler, og de fordeler sig på klubberne, som vist i tabellen nedenfor. Som tidsramme valgte jeg ét år, dvs. jeg gik et år tilbage i min søgning, fra starten af maj 2019 og baglæns, altså 12 måneder. Jeg downloadede avisartikler og notitser, som omhandler de nævnte fire udvalgte orienteringsklubber, for at kunne ”nærstudere” indholdet og trække væsentlige elementer og iagttagelser ud. Altså en lille, uformel sammenlignende analyse, med andre ord, for at finde ud af, hvad der skrives om de klubber, som er under luppen.

Leifs skriv om andre o-klubberns pressearbejde

Men hvad er det for o-aktiviteter, som omtales? Jo, byløbet, det lokale o-løb for alle, der gerne vil prøve at motionere og samtidig håndtere vejvalgsudfordringer og hjælpemidlerne kort & kompas, går igen i flere artikler og omtaler. Og Find vej i Danmark-projektet nævnes typisk også i forbifarten eller som en del af det omtalte arrangement. Der findes fx udførlige omtaler af Skolernes Find Vej Dag 2018 i Hillerød (”500 Hillerød-elever af sted med kort og kompas”) og FIF’s arrangørrolle.


Hvad er godt o-stof?

Noget, som er godt at skrive hjem om, eller fodre journalister og redaktioner med, er resultater, facts om præstationer og gode placeringer, medaljer og udmærkelser. Og navnene på vindere og de klubmedlemmer, der har performet supergodt. Spændingsmomentet er altid godt, udfordringer og hurdler, der skal overvindes, er, ikke overraskende, en sikker vinder. Noget, der bonner ud på opmærksomhedskontoen, journalisternes såvel som læsernes. Her er et illustrerende citat fra Ballerup Bladet:

Sagen var klar. Der skulle gives maksimal gas i kvalifikationsløbet tirsdag for at opfylde ambitionen om flest mulige Ballerup-løbere i A-finalerne på mellemdistancen onsdag og langdistancen fredag.

Det krævende terræn med strejf af det lidt risikofyldte går ofte rent ind:

Både kvalifikationen og den første finale foregik i det særdeles udfordrende terræn i Tisvilde Hegn. Denne skovs store variationer i tæthed lagde fra start pres på deltagernes evne til at navigere i terræn med stor detaljerigdom. Skoven er berømmet for sin sværhedsgrad, og dens store flade områder testede til det yderste løbernes evne til at finde vej alene med kompas. Derfor kunne selv minimale fejl her koste dyrt.

Sådan får man læserne til at hænge på. Kan man i det hele taget sætte scenen, sprogligt, ved at fremmane en atmosfære, der dufter lidt af ekstremsport, er man på rette vej:

DM ultralang er en slags o-sportens maratondisciplin, hvor løberne sendes ud på udmarvende distancer. I eliteklasserne H21/D21 sendes løberne ud på helt op til 26,8 km, og det er vel at mærke i fugleflugtslinje. Reelt løbes der længere, for i orienteringsløb kan det koste dyrt at løbe lige på. I de øvrige aldersklasser er distancerne noget kortere, om end stadig fysisk meget krævende.

Jamen, det er jo noget af det, o-løb drejer sig om, orientering kogt ned til en særdeles spiselig og appetitvækkende maggiterning. Essensen af orienteringsløb: Balanceakten mellem det velovervejede vejvalg (i de sekunder løberen har til at beslutte sig) og risikoen for at bomme og miste tid.

FIF, der jo er fremme i løbeskoene og råder over mange ressourcer, har virkelig fod på pressearbejdet. Et træningsløb for børn kan beskrives som en aktivitet, der virkelig rykker. Når man laver introduktionsløb for de 9-12-årige, bruger man formuleringen ”en introduktion til offroad-oplevelser i skoven med kort og kompas”. Det er altid godt at finde et fængende ord, og gerne på engelsk (offroad), til at peppe en pressemeddelelses indhold op med.

Men det er ikke altid de store fagter og dramatiserende sprogtrick, som fanger og fænger, mindre kan gøre det. Som fx når Farum OK præsenterer sit udadvendte trænings- og introduktionsløb ved Furesø Bad 6. januar i år:

Det er en del af søndagsmotion 2019, som finder sted hver søndag frem til og med den 24. marts. Der er baner, oplevelser og udfordringer for alle - for børn, for familier og for dig, der vil prøve en ny sport. Der er nye baner hver søndag, så der bliver også nye udfordringer hver gang.

Og naturligvis byder Nørreskoven, én skov blandt hundrede andre, også på oplevelser. Her er de koncise, faktuelle oplysninger, som dominerer.

Men også de mere rutineprægede aktiviteter, løbene, som fx retter sig mod børnefamilier og dem udefra, der gerne vil opleve naturen på en lidt anderledes måde, kan formidles med lidt ”fest & farver”. Det gør sig ofte godt med en lidt mere stakåndet stemmeføring og skrivestil. Og her hjælper visualiseringen, det gode og sigende foto, på vej. Et eksempel er artiklen i Furesø Avis 15. maj 2018 med overskriften: ”Farum OK har succes med åbne løb”. Sådan! De har bare tjek på det stads i den lokale orienteringsklub. Og så lokkes der jo også med diplomer og medaljer til de mindste. Fotoet viser den klassiske situation, hvor nybegynderen, den interesserede udefra, er ved at indtegne sig ved bordet under åben himmel, mens det erfarne klubmedlem, på den anden side af bordet, med kendermine følger med i processen. Nye ”gadgets” og spændende IT-ting kan peppe en o-løbsomtale op. Og det er en erkendelse, som Farum omsætter til praktisk virkelighed, når man i den præsenterende omtale af vintertræningen og familie- og vinterløbet i Nørreskoven pirrer de yngre årganges nysgerrighed ved at nævne Otrack:

.. så man vil kunne følge sin rute i skoven på telefon, eller når man kommer hjem i sofaen på tablet eller pc. Så kan man se, hvor godt, man har 'ramt' på ruten.

Skidt med, at du får våde fødder undervejs, eller bliver lidt ulækkert beskidt og svedig, når du bagefter kan sætte dig til rette i sofahjørnet hjemme med cola og smartphone og tjekke din o-aktivitet mellem træer, tykning og torne.

Aviserne tager også mod mindeord om o-løbere, der er gået bort. Et eksempel er den tekst om Hans Andersen, der bragtes af Frederiksborg Amtsavis den 16. juli 2018. Hans Andersen karakteriseres af skribenten som ”et af FIF Hillerød Atletiks største talenter og blandt de dygtigste udøvere gennem tiderne.”


Tips & tricks

I det hele taget gælder det nok om – det må være et af de centrale tips & tricks i værktøjskassen hos meddeleren, skribenten eller mediekontaktpersonen i orienteringsklubben – at vride sig lidt ud af de vante vendinger og de velkendte o-løbsingredienser, når man vil pirke til nysgerrigheden og skabe interesse for sine klubaktiviteter udadtil og hos medierne, lokalavisen eller dagbladet. Eller på de sociale medier, hyppigst Facebook. Laver man by-orienteringsløb, skal man oplagt slå på muligheden for at opleve noget andet end bare den fysiske udfoldelse, kropsrytmen, konkurrencen og tidstagningen. Som når Skærmen inviterer til byløb med en appetitvækkende overskrift: ”By-orienteringsløbet 30. juni i Værløse er en anderledes og sjov måde at lære sin by at kende [på].”


Det internationale som slagnummer

Ofte hjælper det, noterer man sig, hvis man kan hæfte et byløb, et lokalt orienteringsløb for alle interesserede, op på noget mere ”glamouragtigt”, noget større og finere fx WMOC, World Masters Orienteering Championships, som fx Ballerup har gjort. Man laver her en reference til WMOC og fremhæver, at byløbet er en optakt til den internationale event, i dette tilfælde VM i orientering for veteraner. Det giver ligesom nogle flere opmærksomhedspoints – også hos bladmedarbejderen. Samme virkemiddel ses i omtalen af Skærmens by-orienteringsløb for alle i Værløse Bymidte. Her indflettes en detalje om, at By-orienteringsløbet går forud for Verdensmesterskaberne, i beskrivelsen. Og naturligvis får den ikke for lidt, når klubberne skal beskrive de internationale o-konkurrencer og mesterskaber som fx WMOC. Så åbnes de verbale sluser, og selv på Rådhuset, oppe på borgmesterkontoret, bliver man entusiastisk og o-løbsfan:

Borgmester i Furesø, Ole Bondo Christensen (A), er begejstret over, at verdensmesterskaberne i orienteringsløb har fundet vej til kommunen.


Internationale stævner som blikfang

Det er altid fedt at være værtskommune for internationale sportsarrangementer. Og så rykker kommunebossen pligtskyldigt ud med de rosende udtalelser. Men der er også et eksempel fra Hillerød, der viser, at internationale stævner kan bruges som blikfang, når man går til pressen. Hillerødposten kunne således berette om, at FIF Hillerød Orientering (2. maj sidste år) skulle være vært for Hillerøds første skole OL-orienteringsstævne nogensinde. Vejen til pressen er i øvrigt rimeligt sikker, når man er en ressourcestærk klub med toppræstationer som FIF i Hillerød med et markant og veludviklet ungdoms- og elitearbejde. Hillerødposten kunne derfor (juni 2018) bringe en historie om seks FIF-løberes udtagelse til landsholdet EM og VM. Flere af avisartiklerne er stoppet godt til med oplysninger om vindere og topplaceringer. Det gælder også omtalen af SM i orientering i Store Dyrehave (juni 2018), hvor en oplysning om vejret med usædvanlige varmegrader og udfordrede væskebalancer hos løberne kunne fungere som et ekstra drys verbalt krydderi.


Oplagt at fokusere på nye løbsformer

Men o-sporten udvikler sig jo, og nye varianter er indført, ikke mindst cykelbaserede o-løb, som sædvanligvis gennemføres som mountainbike-o-løb. Men FIF Hillerød fortæller i en avisartikel i Frederiksborg Amtsavis – en ret detaljeret gennemgang af cykelorientering og hvad det er for en størrelse – at man skam sagtens deltage i cykelorientering på almindelig cykel, MTB er ikke en nødvendighed. Det løb, klubben indbyder til, foregår nemlig på veje og store grusstier. Og det er for alle, som det fremhæves. Og interviewpersonen er godt inde i sagerne, det er nemlig ingen ringere end Thomas Steinthal, der ifølge artiklens oplysninger selv er juniorverdensmester i MTB-orientering. Og så er man jo selvskreven til at blive citeret i avisspalterne, jo kendis-faktoren er ikke til at kimse af.


FIF også mester i medieeksponering

FIF Hillerød er i det hele taget rigtig gode til at bruge Frederiksborg Amtsavis. Klubstoffet fylder meget. I noget, der ligner en helsidesartikel, får læserne en udførlig beskrivelse af DM i Sprint Orientering, som FIF Orientering er vært for (det var i maj 2018). Og der er spotlight på Ulrik Staugaard og Bo Simonsen – interviewpersonerne – der præsenteres som de bærende kræfter bag DM-arrangementet. Det nævnes også, at Sprint Orientering er en ret ny deldisciplin inden for o-sporten. Naturligvis pryder et stort foto af de to ledende kræfter bag stævnet artiklen. Navne, familierelationer og unge talenter er godt stof; derfor nævnes det naturligvis, at Bo (sjov lille stavefejl af navnet idet Bo er blevet til ”Bio”) Simonsens datter, Annika Simonsen på 18, spås fine chancer hos juniorpigerne, mens Ulrik Staugaards 14-årige datter, Sigrid, også nævnes som o-aktiv. Jo, mange o-løbere rekrutteres i familien, det er her man træder sine løbesko. Avisen følger op med en meget fyldig artikel om løbets afvikling og løberpræstationer (”favoritterne faldt fra”) med fire billeder af sprintende o-løbere i Hillerøds centrum. Man må sige, at sprintdysten får, hvad den kan trække af avisopmærksomhed, for også lige før arrangementet kører løs, er der en artikel i avisen, hvor vinklen er, at FIF-topnavnet Cecilie Klysner beklageligvis er tvunget til at melde afbud.


Hvordan med formidlingen af de praktiske oplysninger?

Man noterer, at avisernes redaktioner gennemgående ikke er karrige med at videregive serviceinformationer om de arrangementer og stævner, som omtales. Oplysninger af praktisk art om tid og sted, deltagelse, tilmeldingsprocedurer o.l. ”slipper med” i avisomtalerne. Det er ellers noget, jeg selv funderer lidt over, det med, hvor langt journalister og redaktioner strækker sig for at medtage de praktiske oplysninger, som man jo ofte finder i annoncerne. Man taler jo om begrebet ”tekstreklame”. Aviserne lever som bekendt et stykke ad vejen af annonceindtægterne, så hvor langt kan man gå som indsender og pressekontaktperson fra en sportsklub, når man mailer sine tekster og fotos eller ringer til journalisten? Men en del tid & sted-oplysninger og andre praktiske informationer går heldigvis ”under radaren”, de slipper gennem filtret og kommer med i de trykte beskrivelser eller på websiderne. Det ser ud til, at man fra redaktionel side er ret ”large” og tilsyneladende stiller sig velvilligt til ”gratis” forhåndsomtale af en række sportsaktiviteter, som klubber og foreninger i lokalsamfundet binder an med. Og det gælder også de brede udadvendte arrangementer og ”events”, som arrangørerne gerne vil formidle og synliggøre. Der står givetvis noget på klubbernes ”goodwill-konto”.

Med andre ord, vi må til tasterne og fotoapparatet.