Nyhedsbrev 2021-09
Velkommen til nye medlemmer
Heidi og Tom
Vi er nu 79 medlemmer. For et år siden var vi 62 (+27%).
Husk tilmelding til banelægnings-workshop
De to workshops 6. sep. (Facebook) og 11. okt. (Facebook) har tilmeldingsfrist inden 5. sep. til Gunner på gj@scanelpro.dk.
Kom med til oprykningsmatch
Vi vandt også divisionsmatchen i august, og dermed vandt vi 5. division. Det betyder, at vi skal løbe om oprykning 10. oktober.
Løbet foregår i Hedeland, der består af store sletter med spredt (Ofte ugennemtrængelig) bevoksning og ondskabsfulde bakker. Det bliver en fest.
Tilmeld dig allerede nu!
Vi har gode chancer for at rykke op, hvis vi kan mønstre mindst 30 deltagere ligesom til divisionsmatchen i foråret. Vi har allerede 8 tilmeldte, mens de andre tre klubber indtil videre kun har 6 tilsammen.
Smut ind i O-Service og få styr på din tilmelding med det samme.
Dinoer i Bøndernes Hegn
I anledning af Naturens Uge laver vi en ekstra børnebane / familiebane med billeder af dinoer lørdag d. 11. sep. Den slags har tidligere været et tilløbsstykke.
Har du lyst til at supplere med en sprintbane, labyrintbane, forplejning sponsoreret af en lokal dagligvareforretning eller andet, så giv den gas.
Træninger i september
2. sep: Tekniktræning (Facebook)
5. sep: Weekendtræning (Facebook)
Vært: Ulla
9. sep: Tekniktræning (Facebook)
11. sep: Weekendtræning - Naturens Uge (Facebook)
Vært: Jakob
16. sep: Tekniktræning (Facebook)
19. sep: Weekendtræning (Facebook)
Vært: Mangler - Skriv dig på i Opgavebørsen
23. sep: Tekniktræning (Facebook)
26. sep: Weekendtræning (Facebook)
Vært: Ulla
30. sep: Tekniktræning (Facebook)
Sankt Helene centeret i Tisvildeleje
Mange af jer har tilbudt at hjælpe til Jættemilen. Disse ord henvender sig til dem, der har tilbudt at hjælpe både lørdag og søndag.
I stedet for at køre frem og tilbage begge dage, tilbyder klubben, at du kan overnatte i Helene centeret fra lørdag til søndag. Adressen er Bygmarken 30, 3220 Tisvildeleje.
Du får også tilbudt en to retters menu lørdag aften og samvær med andre brave hjælpere.
Klubben betaler for middag og overnatning, men du skal selv betale for drikkevarer, som kan købes på stedet. Du skal også selv sørge for morgenmad søndag, men der er elkedel på værelset.
Overnatning sker i centerets familieværelser hvor der er to enkeltsenge på hemsen og en enkelt og en 1½ mands seng i nederste etage. Håndklæde og sengelinned er ikke med i tilbuddet men kan lejes på stedet.
Hvis du har lyst til at deltage, skal du give Ulla besked på 29 46 70 45, ullavalnert@gmail.com eller hvor du møder hende i skoven.
Jørn
Idrætsevent
Gladsaxe Kommune har igen i år betroet OK73 at gennemføre deres idrætsevent for 4., 5. og 6. klasserne på kommuneskolerne.
Eventen foregår i Høje Gladsaxeparken 23. september, hvor vi arrangerer et mangepostløb og et sprintløb.
Jeg får brug for ca. 10 hjælpere til de enkelte opgaver og håber, at I vil bakke op til glæde for elever og lærere. Vi mødes kl. 08:30 til opsætning af start, mål og postudsætning til de to baner. Vi slutter kl. 15:00. Hvis du ikke kan hele perioden, så fortæl mig, hvor længe du kan være med.
Har du tid og lyst til at hjælpe, så gå ind på klubbens opgavebørs og bestil en opgave, eller giv mig besked på 29 46 60 45 eller jorn@andreasen.cc.
Jørn
Dyssegårdsskolen
For et par år siden lavede vi et ”Find vej i skolen” projekt for Dyssegårdsskolen. Nu har den fået lyst til at opleve orienteringsløb i skoven.
Det sker den 6. oktober hvor 4. klasserne (75 elever) skal en tur i Bøndernes Hegn. De har ikke prøvet det før, så dagen før får de en forklaring på hvad O-løb er for en størrelse og en gennemgang af et orienteringskort, så de ikke kommer fuldstændig uforberedte i skoven.
Jeg vil gerne bede om 2 - 3 hjælpere til at tage sig af start og mål samt 2 - 3 hjælpere til at støtte de elever der måtte være i tvivl om det næste vejvalg ude i skoven. Banen er let og går udelukkende på veje og stier.
Har du tid og lyst til at hjælpe, så gå ind på klubbens opgavebørs og bestil en opgave, eller giv mig besked på 29 46 60 45 eller jorn@andreasen.cc.
Jørn
Næste nyhedsbrev
Har du noget, der skal med i starten af næste måned? Send det til nyhedsbrev@ok73.dk inden udgangen af måneden.