Nyhedsbrev 2023-10

Nye medlemmer

Velkommen til nye medlemmer:

Dermed er vi 86 medlemmer mod 82 for et år siden.


Mange rekorder til oprykningsmatchen

Vi havde rekord-tilmelding. Det var jo helt vildt med 48 OK73'ere. Det var vist også rekord så stor en andel af de tilmeldte, der gennemførte deres bane. Derfor fik vi også rekordmange point. Stærkt løbet!

Men vi rykkede ikke op, så vi tager en sæson mere i 4. division. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen 14. april.

Det er også værd at bemærke, at de tre andre klubber alle har flere medlemmer, end vi har. Skal vi ikke se at komme op på 100 medlemmer?

PS: Ovenstående rekorder skal forstås som i de otte år nyhedsbrevsredaktøren har været medlem af klubben.


Halloweenløb - Det bliver sjovt

Vi sætter Radiomarken på den anden ende 29. oktober, når vi inviterer børnefamilier til at finde ti skeletter i Radiomarken - og samle bogstaver til Det hemmelige kodeord

Der er naturligvis slikposer til ungerne bagefter.

Det kunne godt gå hen og blive rigtig sjovt at være med til at arrangere og afvikle. Der er blandt andet mulighed for at finde sit heksekostume frem af gemmerne eller at tage et lagen over hovedet.

Tænk, hvis 5-10 OK73'ere var klædt ud og placerede sig forskellige steder på ruten i Radiomarken. Hiv fat i Jakob, hvis du vil høre mere om det.

Det koster 50 kr. pr. barn at deltage, men OK73-ungerne er velkomne til at benytte rabatkoden OK73gratis ved tilmelding.

Facebookbegivenheden bliver central i markedsføringen af løbet, så brug meget gerne den. Og inviter relevante Facebookvenner.


Weekendtræninger i oktober

Klik ind på Opgavebørsen og se, hvad du kan hjælpe med næste gang, du deltager.


Tekniktræninger på torsdage

I samarbejde med en række andre klubber er der tekniktræning i september og oktober.

Planen ligger på Farum OK's hjemmeside, da de står i spidsen for det. Bemærk, at der er et skjult link, så man kan se mødestedet på Google Maps. Klik på teksten i kolonne Mødested på hjemmesiden.

Skovtrolden søger ny redaktør

Medlemsbladet Skovtrolden har været en fast og nødvendig del af OK73 siden klubbens start i 1973; ja endog tidligere hvor orienteringsafdelingen var en del af KIF (Københavns Idrætsforening).

Vi har i alle årene formidlet oplysninger om orienteringssporten hovedsageligt i de nordsjællandske skove med afstikkere til Sverige og senere til andre store udlande. Skovtrolden blev i mange år redigeret og produceret professionelt af en række medlemmer med forstand på de dele.

Senere overtog glade amatører arbejdet med massiv støtte fra Gladsaxe Kommunes Børnecenter, der udviklede sig til GPV (Gladsaxe Pædagogiske Videnscenter). Det sidste nummer fra GPVs side var nr. 371 fra marts 2023. Efterfulgt af en digital udgave nr. 372 produceret af formand Gunner. 

Jeg har nu tygget og sovet i nogle måneder på mit forhold til Skovtrolden og besluttet at opsige mit arbejde som redaktør.

Dermed bliver stillingen som redaktør af Skovtrolden ledig, og jeg skal på det inderligste opfordre klubbens medlemmer til at lægge billet ind på stillingen. Enten som enkeltperson eller i et gruppearbejde for sikre at vi stadig har et nyttigt klubblad. 

Jeg håber, at en eller flere vil løfte opgaven så rækken af klubblade fortsat kan være til glæde for medlemmerne og den kreds af interesserede, der får tilsendt bladet.

Jeg stiller gerne op til at besvare spørgsmål om arbejdet og håber at flere interesserede vil reagere positivt på denne opfordring.

Med venlig hilsen
Jørn 


Bestyrelsen ønsker Jørn god bedring og takker for det kæmpe arbejde med skovtrolden han har udført gennem mange år. Jørns tone har altid været saglig, ofte med en finurlig undertone. 

Bestyrelsen håber på, at en eller flere vil overtage redaktørjobbet. Samtidig skal det diskuteres om Skovtrollen fortsat skal udsendes som papirtryk eller elektronisk, som sidste udgave.

Ingen tvivl om at Jørn stadig vil være med på sidelinjen med gode råd.


Natcup 10. januar i Aldershvile/Bøndernes Hegn

Som noget nyt skal vi arrangere et af en serie Nat-Cup løb i januar. Stævneplads bliver Bagsværd Roklub, hvor der efter løbet serveres en kop suppe.

Gunner er stævneleder. Karin er banelægger. IT-holdet er delvist på plads. Vi mangler en banekontrollant, som godt må være en fra klubben.

Og så mangler vi ca. 10 hjælpere til poster ud/ind samt start og lidt til suppeuddeling.   

Kontakt Gunner


Opfordring fra Øst-kredsen

1.-2. divisionsmatch søndag, d. 24. april 2024.  Vi har tidligere afslået, men jeg har lovet at tage arrangementet op til overvejelse. 

I første omgang kræver det:

Hvem har lyst til en af disse primære opgaver? - Vi skal nok få besat de andre opgaver.

Løbet giver et godt supplement til klubkassen.

Ingen hjælpere ingen løb. 

Husk! Garvede folk vil altid stå i baggrunden. Generationsskiftet skal i gang nu!

Kontakt Gunner


Jættemilen 2024 i Danstrup/Krogenberg Hegn

Vi har ansøgt om at løbet bliver et WRE løb (World Rank Event).

Primært mangler vi en stævneleder og en banelægger.

Kontakt Gunner


Næste nyhedsbrev

Har du noget, der skal med i starten af næste måned? Send det til nyhedsbrev@ok73.dk inden udgangen af måneden.