Nyhedsbrev 2021-11

Nye medlemmer

Velkommen til Jeppe Balslev (25 år).

Vi er nu 80 medlemmer. For et år siden var vi 65 (+23%).


Hvordan skal det gå os i 4. division?

Vi får det helt sikkert sværere til næste år, men hvor svært bliver det egentligt mod Herlufsholm OK, Helsingør SOK og FSK Orientering? Jeg har regnet på det.

Simulering af klubmatcher

Hvis vi tager resultaterne fra løbet i Hedeland og leger, at de fire klubber løb mod hinanden, var det blevet overraskende tæt:

  • OK73 - Herlufsholm OK: 120 - 139

  • OK73 - Helsingør SOK: 114 - 122

  • OK73 - FSK Orientering: 116 - 114

Vi mistede endda seks point pga. sygdom på dagen, hvilket de andre klubber ikke gjorde. Alle havde derimod løbere, der missede en post.

Jeg glæder mig til at drille Helsingør SOK lidt.

Vigtige datoer

Det er selvsagt enormt vigtigt, at vi stiller talstærkt op igen.

  • Første klubmatch: 1. maj 2022

  • Anden klubmatch: 18. sep. 2022

  • Op/Nedrykningsmatch: 2. okt. 2022


Kommende weekendtræninger

7. nov: Weekendtræning (Facebook)

  • Vært: Ulla

  • Banelægger: Søges

Der kommer sikkert flere træninger efter Jættemilen.

Hjælp til weekendtræninger

Vi har hver gang behov for en vært, og meget gerne også en banelægger. Hvad omfatter det?

Vært: Her langer man orienteringskort ud til løbere og børnefamilier. Når ungerne kommer tilbage fra skoven, får de et klistermærke. Man skal afsætte 1½ time, og der er i øvrigt altid andre tilstede til at hjælpe i starten, når der kan være lidt pres på.

Banelægger: Mange klubmedlemmer vil gerne løbe i Store Hareskov, men det kræver en banelægger. Banerne kan man lægge hjemme fra sofaen, hvis man har prøvet det før. Det er ikke nødvendigvis banelæggeren, der også skal sætte poster ud. Det sidste kan andre ligeså godt gøre.

I Opgavebørsen kan alle se, hvornår der mangler nogle. Og alle kan åbne filen og skrive sig på. Alternativt, hiv fat i Jens Erik, når det drejer sig om weekendtræningen.


Andre aktiviteter

Stormen er ved at løje af efter et par måneder med voldsomt mange skoleaktiviteter. Nu mangler vi "bare" Jættemilen. Der er derfor ikke så meget i kalenderen lige nu.

Juleløb 12. december

Hvert år slår vi os sammen med Ballerup OK om et juleløb, og bagefter er der fællesspisning i de respektive klubhuse. I år løber vi på hjemmebane i Bøndernes Hegn med Henrik som arrangør.


Næste nyhedsbrev

Har du noget, der skal med i starten af næste måned? Send det til nyhedsbrev@ok73.dk inden udgangen af måneden.